Ålegræs

Ålegræs og andre havgræsser er havets enge. De er vidt udbredte langs verdens kyster, hvor de vokser i sammenhængende bælter eller pletvise forekomster, når de rette betingelser er til stede. De har brug for lys og vokser derfor kun så dybt, som lysets nedtrængning i vandet tillader. I de mest klarvandede områder som fx Middelhavet kan de nå helt ud til omkring 50 meters dybde, mens ålegræs herhjemme typisk vokser til omkring 3-5 meters dybde i fjordene og lidt dybere langs de åbne kyster. Bunden skal være blød/sandet og forholdsvis beskyttet, så herhjemme forekommer ålegræs stort set langs alle kyster bortset fra vestkysten, hvor bølgerne er for kraftige.

Ålegræs og andre havgræsser er blomsterplanter (ikke tang) – så de har blomster, blade og rødder som planter på land. Men mens der er en mangfoldighed af landplanter, er der kun omkring 60 arter af havgræsser i verden, og de ligner hinanden ganske meget. I Danmark har vi to ægte havgræsarter: Ålegræs (Zostera marina) og dværgålegræs (Zostera noltii), med ålegræs som langt den mest udbredte.

Ålegræs sætter skud med bundter af 3-7 græsagtige blade fra jordstængler (rhizomer) med rødder, som kan danne et tæt net i havbunden. Ålegræs kan sprede sig dels ved at sende udløbere fra jordstænglerne og dels ved frø. Med udløberne kan ålegræsset vokse nogle få decimeter per år fra randen af en eksisterende bestand, mens frø giver mulighed for spredning over langt større afstande.

Ålegræsenge har nøglefunktioner i de kystnære økosystemer. De er meget produktive og er levested og opvækstområde for en lang række organismer, så engene har stor biodiversitet. De fungerer samtidig som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne, og nettet af stængler og rødder stabiliserer havbunden. Desuden virker planterne som partikelfilter og bidrager dermed til at holde vandet klart samtidig med, at de lagrer kulstof og tilbageholder næringssalte Disse mange nyttige funktioner gør, at havets enge hører til blandt verdens mest værdifulde økosystemer.

Men engene er også sårbare overfor forstyrrelser, og kombinationen af vigtige økosystemfunktioner og følsomhed overfor forstyrrelser er baggrunden for, at havgræsser bliver anvendt som indikatorer for god økologisk tilstand i kystområderne. På trods af deres store udbredelse og deres vigtige funktioner er havgræsser dog ukendte for de fleste, fordi de vokser skjult under havets overflade.