Formål med NOVAGRASS

Hovedformålene med NOVAGRASS er:

1) at udvikle nye tekniske løsninger til at høste og så ålegræsfrø
2) at anvende og teste de udviklede løsninger i storskalaforsøg under forskellige forhold
3) at formulere retningslinjer for ålegræsrestaurering på baggrund af dynamiske modeller under hensyntagen til fremtidige klimaudviklinger
4) at udføre socioøkonomiske analyser for at vurdere både den økonomiske og økologiske rentabilitet af ålegræsrestaurering.

Fremgangsmåden i NOVAGRASS er først at udvikle metoder til at høste og opbevare ålegræsfrø, og dernæst udvikle specialdesignede transplantationsmetoder, som mindsker effekten af fysiske og biologiske stressfaktorer. Erhvervspartnere og forskere vil samarbejde om at udvikle logistikken, værktøjerne og teknikkerne til storskala-ålegræsrestaurering. Udviklingen og stabiliteten af restaurerede ålegræsbede vil blive overvåget og modelleret baseret på ålegræssets følsomhed overfor fremtidige klimaforandringer. Endeligt vil værdien af de restaurerede ålegræsbede blive opgjort ved socioøkonomiske analyser. Projektet vil ydermere gøre de deltagende partnere fra konsulent- og erhvervspartnere til førende inden for restaurering af akvatiske økosystemer.