Undersøgelse af optimal sådybde for ålegræsfrø

Ålegræsfrø der lander på havbunden skylles nemt væk af vandstrømme, og de er også udsatte for græsning fra f.eks. krabber. Nedgravning af frøene i sedimentet forventes således at mindske tabet i forbindelse med udsåning af ålegræs. Vi har derfor i et mesocosm forsøg undersøgt, hvordan frøenes spiringsevne og den efterfølgende udvikling og fremvækst af spirerne påvirkes af sedimentdybde (0-8 cm). Undersøgelsen viste, at frøene spirer uanset sådybde, men, at der er en kritisk dybde under hvilken spirerne ikke når sedimentoverfladen og det livgivende lys inden energireserverne i frøene er opbrugte. Den optimale sådybde var således mellem 1 og 2 cm, hvorfra henholdsvis 57 og 50 % af frøene dannede nye skud, mens kun 5 % af frøene fra 8 cm dybde dannede spirer, der nåede overfladen. Spirer fra dybt plantede frø var desuden langsommere om at nå sedimentoverfladen, hvilket kan have økologisk betydning for ålegræs, eftersom det forsinker den videre udvikling af skudene. Vi undersøgte også om frøenes størrelse har betydning for den optimale sådybde. Store frø har en større energireserve end små frø, men mod forventningen var der ikke forskel på antallet af nye planter dannet fra små og store frø uanset sådybde. Store frø udviklede dog større planter end små frø, hvilket kan være fordelagtigt i den videre kolonisering af havbunden.

Ålegræsskud fremspiret fra et frø sået i 8 cm dybde. Når frøet spirer dannes en rørlignende struktur (kimbladskede), der omslutter et blad. Først ved sedimentoverfladen bryder bladet frem og kan forsyne planten med energi gennem fotosyntesen. På figuren er den tomme frøskal markeret med en rød cirkel og kimbladskeden ses om en lang streng der forbinder frøet og basis af bladene

Ålegræsskud fremspiret fra et frø sået i 8 cm dybde. Når frøet spirer dannes en rørlignende struktur (kimbladskede), der omslutter et blad. Først ved sedimentoverfladen bryder bladet frem og kan forsyne planten med energi gennem fotosyntesen. På figuren er den tomme frøskal markeret med en rød cirkel og kimbladskeden ses om en lang streng der forbinder frøet og basis af bladene.