Ålegræs og fauna

Havgræsengenes tre-dimensionale struktur skaber mange forskellige levesteder både på bladene, mellem dem samt på og i havbunden mellem skuddene. Havgræsenge bidrager dermed positivt til kystområdernes biodiversitet. Nogle organismer bruger engene som spisekammer, mens andre bruger dem som gemmested, gyde- eller opvækstområde.

Mens tropiske havgræsenge er spisekammer for store og eksotiske dyr som havskildpadder og søkøer, er svaner og gæs stort set de eneste større dyr, som direkte æder af de danske ålegræsenge. Alligevel huser de danske enge også et vidt forgrenet fødenet og fungerer indirekte som fødekilde – også for fisk. Krebsdyr og snegle lever af belægninger af bakterier og mikro- og makroskopiske alger på ålegræsbladene, og de bliver ædt af småfisk, som bliver ædt af større fisk.

Ålegræsset er også selv påvirket af de øvrige organismer i og omkring engene. Det er eksempelvis helt afgørende, at både planktonalger og belægninger af bakterier og alger på ålegræssets blade holdes i skak ved græsning, så lyset når bladoverfladen. I et velfungerende havgræsøkosystem græsser snegle og krebsdyr på bladenes belægninger, dyreplankton og filtratorer græsser på planteplanktonnet, småfisk lever af græsserne, og rovfisk lever af småfiskene. Dette kaldes ’top-down kontrol’ – i modsætning til reguleringen via lys og næringssalte, som kaldes ’bottom-up kontrol’. Men overfiskning kan forstyrre balancen mellem primærproducenter, græssere, småfisk og rovfisk. Færre rovfisk giver småfisk og gopler kronede dage. De æder løs af dyreplankton og smådyr, som derfor ikke længere holder planteplankton og belægninger på bladene nede. Resultatet er øget skygning af ålegræsset. Gravende bunddyr som fx sandorm kan også påvirke ålegræsset ved at endevende bunden så frø og nyspirede skud begraves eller rykkes op og nye planter derved får svært ved at etablere sig.