Ålegræs i historisk perspektiv

Omkring år 1900 dækkede ålegræsengene en syvendedel af de indre danske farvande. De fleste fjorde havde et tæt tæppe af ålegræs på bunden, og langs de åbne kyster strakte engene sig ned til 11 meters dybde, og der var spredte forekomster ned til 17 meters dybde. Engene var tætte – med op til knap et kg tørstof per kvadratmeter og en årlig produktion på det dobbelte.

I starten af 1930’erne hærgede en sygdom ålegræsset i hele Nordatlanten inklusiv Danmark og udryddede omring 90 % af engene. Det var formentlig en slimsvamp, der forårsagede sygdommen. Ålegræssets forekomst som overvejende monokultur gør planten særligt udsat for epidemi, og muligvis bidrog en periode med høje temperaturer til at gøre ålegræsset ekstra sårbart.

I årtierne efter ålegræssygen var der kun få undersøgelser af ålegræs. De viser, at ålegræsset langsomt genvandt en del af det tabte areal gennem 1950’erne og 1960’erne, men sandsynligvis ikke nåede fordums niveau, før udledningen af næringsstoffer fra land for alvor satte ind i 1950’erne. Udledningen toppede omkring 1980 og betød, at planktonalger og andre hurtigtvoksende alger blomstrede op i vandsøjlen og skyggede for bundens planter.

Med vandmiljøplanernes landsdækkende overvågningsprogram fra 1989 kan vi konstatere, at der stadig er ålegræs langs de fleste kyster, men at engene ikke er nær så udbredte som for 100 år siden. Mange steder er de kun en skygge af sig selv, og på landsplan har ålegræssets dybdegrænse ikke ændret sig markant fra sidst i 1980’erne og frem til i dag på trods af betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer. Vandet er fortsat uklart mange steder og giver ikke mulighed for, at ålegræsset kan brede sig til store dybder. Samtidig bidrager fysiske forstyrrelser og uegnede bundforhold til at begrænse udbredelsen. De seneste år er der dog tegn på begyndende naturlig rekolonisering af ålegræs fx i Limfjorden.

Det er ikke kun i Danmark, at havgræsser er truede. Det er de også på globalt plan. De forsvinder med samme hastighed som de tropiske regnskove og er dermed blandt jordens mest truede økosystemer. En forringet vandkvalitet med uklart vand pga. udledninger af bl.a. næringsstoffer og partikler fra land samt kystkonstruktioner er nogle af de største trusler mod havgræsserne.