Ålegræs, næringsstoffer og lys

Selvom ålegræs har brug for næring for at gro, er det ofte overgødning, der begrænser engenes udbredelse. Ålegræs er god til at økonomisere med næringen. Planten har et lager af næringsstoffer i både de grønne blade og den underjordiske biomasse, som den kan tære på, når der er få næringsstoffer i vandet. Samtidig har planten adgang til havbundens næringsstoffer, og engene bidrager effektivt til at fælde organiske partikler fra vandsøjlen, som omsættes i havbunden og bliver tilgængelige for planten.
En øget tilførsel af næringsstoffer til vandet i forbindelse med eutrofiering stimulerer opblomstringer af planktonalger og hurtigtvoksende makroalger. De skygger for ålegræsset og synker derefter til bunds, hvor deres henfald kan udløse iltsvind og samtidig gøre bunden mere finkornet og ustabil og dermed mindre egnet for ålegræsvækst.

Næringssalte og lys spiller derfor tæt sammen i reguleringen af ålegræssets udbredelse. Og ålegræsset er selv en aktiv spiller i reguleringen. For tætte enge af ålegræs virker som et partikelfilter, der dæmper bølgeenergien og får vandsøjlens partikler til at bundfælde og sikre klarere vand. Denne effekt forstærkes af, at ålegræssets rødder stabiliserer havbunden og begrænser ophvirvling af bundmateriale. Gennem foråret og sommeren optager tætte ålegræsenge også betydelige mængder næring, som dermed er utilgængelige for planktonnet i den periode. Tætte ålegræsbestande har dermed en selvforstærkende positiv effekt på deres egne vækstforhold. Modsatrettede negative selvforstærkende effekter optræder derimod i situationer med begrænset udbredelse af ålegræs. En sådan old cirkel gør det vanskeligt for ålegræs at få come back, når det først er blevet fortrængt fra scenen.

Udfordringen er at bidrage til at bringe lys- og næringssaltforhold til et niveau, der tillader nye planter at vokse frem. Den naturlige rekolonisering kan alligevel være langvarig i områder, hvor havbunden er ustabil, og der er begrænset rekruttering fra eksisterende bestande. Her kan det være nødvendigt at supplere med yderligere initiativer, der begrænser den mekaniske forstyrrelse fra fx skrabende redskaber samt direkte hjælpeforanstaltninger i form af spredning af frø og stabilisering af bunden.