Eksperiment med såning af ålegræsfrø

Det første eksperiment med såning af danskhøstede ålegræsfrø er nu påbegyndt i Odense Fjord. Frøene er høstet i Dalby Bugt i juli 2014 og opbevaret i havvand til såningstidspunktet. Formålet med udsåning af ålegræsfrø er at undersøge potentialet for genopretning af ålegræsbede i dansk farvand.

Formålet med såning af ålegræsfrø i Odense Fjord er at undersøge frøenes evne til at spire og gro under forskellige fysiske forudsætninger. Derfor er frøene sået på fire forskellige lokaliteter i Odense Fjord; to lokaliteter med eksponerede kyster med sandet bundstruktur samt to beskyttede kyster med mudret bundsediment. Nogle forsøgssites er etableret nær eksisterende ålegræsbede, mens andre sites er udvalgt, da der tidligere har været ålegræsbevoksning på lokaliteten. Disse placeringer er blandt andet bestemt ud fra gamle luftfotos og udgør steder med potentiale for ålegræsbevoksning.

I amerikanske undersøgelser er der foretaget eksperimenter med såning af 30 frø pr. m2, mens der i Odense Fjord er sået op mod 300 frø pr. m2. De mange udsåede frø i det danske forsøg skal sikre så megen replikation som muligt, da forventningen er, at de ubeskyttede frø på grund af bølgefriktion vil drive ud på dybere vand, hvor sollyset ikke kan understøtte opvækst af ålegræs. På de beskyttede lokaliteter er forventningen, at ca. 30-50% af frøene vil fremspire. Ved at planterne står tæt, vil de kunne beskytte hinanden mod fysiske forstyrrelser fra bølger, strøm og drivende makroalger.

Metode for såning af ålegræsfrø

Ved de fire forsøgssites er ålegræsfrøene sået i forskellige parceller med tre replikater for hver parcel, som det ses af figur 1:

Forsøgsopstilling_artikel

Figur 1: Forsøgssite med forskellige parceller. Den viste forsøgsopstilling er udført på sandbund.

Ved alle forsøgene undersøges, om det er muligt at optimere sedimentforholdene for de spirende frø og samtidig minimere fysiske påvirkninger fra bølger, vandstrømme, drivende makroalger og gravende bunddyr.

Den første parcel på figur 1 udgør en kontrol, hvor der ikke er sået frø, mens frøene i 2. parcel er sået ubeskyttede og direkte i det eksisterende bundsediment. I 3. parcel er frøene beskyttede mod gravende bunddyr, som eksempelvis sandorm ved hjælp af en kokosfibermåtte. Frøene er integreret i fibermåtten førend den er placeret på bunden af fjorden, som det ses af figur 2:
Sandcapping_artikel

Figur 2: Her ses processen med placering af en kokosfibermåtte for at skabe en membran til beskyttelse mod gravende bunddyr. (A) Det øverste sedimentlag fjernes i en dybde af 3-4 cm, (B) fibermåtten med ålegræsfrøene placeres samt fastgøres på det afmærkede sted og (C) det fjernede sedimentlag føres tilbage på fibermåtten med en skovl.

I 4. parcel er frøene sået direkte i bundsedimentet men fysisk beskyttede af cylinderformede rør. Dette gør sig også gældende i 5. parcel, hvor frøene yderligere er beskyttede mod gravende bunddyr ved hjælp af en fibermåtte. For 6. parcel er der udført storskalaforsøg med såning af frø fra maskine.

Den beskrevne forsøgsopstilling gør sig gældende for lokaliteter med sandet bund. Ved forsøgssitene  på mudret bund er der yderligere foretaget såning af ålegræsfrø med sandcapping, som sikrer frøenes forankringsevne på mudret bund.

Det videre forløb

De kommende år, vil lektor Mogens Flindt og postdoc Thomas Valdemarsen sammen med specialestuderende fra Syddansk Universitet følge udviklingen for ålegræsplanterne nøje i form af undervandsvideoer samt fysiske målinger, som vil blive sammenholdt med observerede tab af nye frøplanter. På baggrund heraf vil det være muligt, at beskrive tabene af planter over tid. Dermed vil metoderne for såning af ålegræsfrø blive korrigerede til anvendelse som virkemidler under kommende vandplaner.

Skrevet af: Camilla Vestergaard, VFL
Opdateret: 18.12.2014