Ålegræs har en meget stor betydning for det marine økosystem. Hidtil har bestræbelserne på at få ålegræs tilbage primært fokuseret på at nedbringe næringsstoftilførslerne fra land. Men ålegræsset har vist sig ikke at respondere direkte på den faldende næringsstoftilførsel og reetableres meget langsommere end forventet. I nogle fjordområder tyder meget på, at ålegræs slet ikke vil kunne etableres inden for overskuelig tid, enten fordi at bundforholdene er ændret som følge af tidligere høje næringsstoftilførsler, eller fordi en tilstrækkelig frøpulje af ålegræs ikke er til stede.

Ålegræs reetablering har været forsøgt i mange områder i verden. Også i Danmark har det været forsøgt i mindre skala i bl.a. Limfjorden og Vejle Fjord. For stort set alle projekterne gælder at man har forsøgt at reetablere ved at flytte hele planter til nyt område. Denne teknik er meget arbejdskrævende, og man har derfor ingen steder hidtil haft succes med storskala reetablering og begrænset succes i det hele taget.

Gennembrud med ny teknik
De seneste og meget lovende resultater kommer fra USA’s østkyst nær Wasington DC, Chesapeake Bay, hvor Virginia Institute of Marine Science (VIMS) gennem en årrække har udviklet en ny teknik til høst og såning af ålegræs. Denne udvikling må betragtes som et decideret gennembrud for genetablering i større skala. For første gang er det vist, at det er muligt at hjælpe ålegræsset tilbage til et område med store udbredte og overlevelsesdygtige ålegræsenge .

NOVAGRASS

I projektet vil der blive udviklet teknikker til høst af ålegræs og sortering, opbevaring og såning af ålegræsfrø på stor skala.

De teknikker, der kræves for en vellykket storskala restaurering, er:

– Konstruktion af ålegræshøster med begrænset negativ indvirkning på de høstede ålegræsenge
– Frøsortering og lagring i tanke under passende miljømæssige forhold der bevarer frøenes levedygtighed samt levedygtige frø samt kontrollerer tidspunktet for spiring
– Frøforberedelse og udsåning
– Kontinuerlig overvågning af det plantede ålegræs i de følgende år, og i forbindelse hermed også flora og fauna, samt vandkvalitetsparametre.

Omkostninger til restaurerings- og beskyttelsestiltag vil blive undersøgt ved at holde de anslåede udgifter til beskyttelse af eksisterende ålegræshabitater og restaurering af nye op mod de positive økosystemfunktioner, som disse naturtyper bidrager med.

Det forventes, at erhvervspartnerne i slutningen af projektet vil have opbygget tilstrækkelig teknisk viden til at give kommercielle tilbud på ålegræsrestaureringsprojekter, der dækker hele processen fra ålegræshøst, sortering, opbevaring og udsåning. Tekniske retningslinjer / brugermanualer vil blive udviklet og offentliggjort, med overholdelse af de underskrevne rettigheder.Eelgrass positively impacts on the marine ecosystem. So far, efforts to restore eelgrass have primarily focused on reducing nutrient loads from land. However, eelgrass has not responded directly to the declining nutrient inputs and restoration is happening much slower than expected. In some coastal areas, there is strong evidence that eelgrass will fail to establish in the foreseeable future because seabed conditions have changed as a result of previous high nutrient inputs or because of a lack of sufficient eelgrass seed populations.

Eelgrass restoration has been attempted in many areas throughout the world. In Denmark, it has been tried on a small scale in the Limfjord and Vejle Fjord. For almost all the projects, restoration attempts have concentrated on moving entire plants to a new area. This technique is very labor intensive and large-scale restoration has so far not been very successful.

Breakthrough with new technology
The latest and very promising results come from the US East Coast near Wasington DC, Chesapeake Bay, where Virginia Institute of Marine Science (VIMS) over a number of years have developed a new technique for harvesting and broadcasting eelgrass seeds. This must be regarded as a definite breakthrough for large-scale restoration. For the first time it has been shown, that it is possible to restore eelgrass to an area with widespread and resilient eelgrass meadows.

NOVAGRASS
The project will develop techniques for harvesting, sorting, storing and broadcasting eelgrass seeds on a large scale.

The techniques required for successful large-scale restoration are:

– Construction of mechanized eelgrass seed harvester with limited impact on the harvested eelgrass meadows
– Seed separation and storage in tanks under adequate environmental conditions that maintain seeds viable and control the timing of germination;
– Seed preparation/germination and diver assisted or mechanized large-scale seed broadcast and/or seedling planting in selected estuaries
– Continuous monitoring the development of planted eelgrass, associated flora and fauna, and water quality parameters (nutrients, turbidity and light penetration) during the following years.

Costs of restoration and protection actions will be examined by balancing the estimated costs of protection of existing eelgrass habitats and restoration of new eelgrass habitats against the gains derived from ecosystem services provided by these habitats.

It is anticipated that the industrial partners at the end of the project will have the technical and knowledge capacity for submitting commercial offers on eelgrass restoration projects covering the whole process from seed harvesting to insuring seedling success.